Billedkunstner og forfatter

Birthe Barbara Thalund Grønne

Kunst og ord med sjæl og dybde

Min vej ind i kunsten

Jeg begyndte min kunstneriske rejse i 1998 på det daværende Århus Kunstmuseum, hvor jeg arbejdede med tegning og maling. Her fandt jeg hurtigt en særlig interesse i oliekridt og tog udgangspunkt i originale værker.

Mange af mine billeder er inspireret af andre kunstnere, men over tid har jeg udviklet min egen stil – særligt gennem arbejdet med farveblyanter. Workshops med fokus på opstillinger og større formater har styrket min evne til at udtrykke mig gennem farver, som jeg ofte kombinerer med karton.

Forfatter med noget på hjerte

Jeg er diagnosticeret med typisk paranoid skizofreni, en medfødt genetisk disposition. Min debut som forfatter udspringer af traumer fra psykiatrisk tvang – en oplevelse, der førte til, at jeg skrev en skønlitterær bog. Det var ikke en bog om psykiatri, men en måde at skrive mig ud af traumerne på. At udgive den føltes som det rigtige at gøre.

Mine skriveevner går tilbage til skoletiden, hvor jeg var særligt god til det, vi dengang kaldte “stile”. Jeg læste meget og blev påvirket af både min mor, der var skolelærer, og min far, der arbejdede i bankverdenen. Begge har haft betydning for min måde at tænke sprog og struktur på.